- Ove Larsen A/S
- Kompetencer
- Tegnestuen
Fokus på kreativitet og innovation
Vores kreative tegnestue tæller tre dygtige bygningskonstruktører og en indretningsarkitekt. På tegnestuen foregår den kreative del af byggeprojektet og her udarbejder indretningsarkitekten skitser og tegninger i tæt dialog med kunden. Samtidig supplerer vi gerne med nye idéer og indretningsforslag til projektet, idet vi altid følger de aktuelle trends inden for bolig - og erhvervsbyggeri på nært hold.
Tegnestuen står ligeledes for projektering af byggeprojekterne, samt udarbejdelse af tilbud og prisoverslag. Vi tager os ligeledes af kontakten til myndighederne med hensyn til byggetilladelse, dispensationsansøgning, zonetilladelse m.v.
Vi projekterer på AutoCad, og vi kopierer selv, også i de helt store formater.
De nye energikrav er vi naturligvis vant til at håndtere, og vi udfører selv energirammeberegninger.
Vi tager altid udgangspunkt i bygherrens behov, skitserer en bæredygtig løsning, og styrer byggeriet i overensstemmelse med kundens forventninger og budget.